Om mig

Tegning har altid haft min interesse, men tidligere var det mest for sjov – og kun blyantsstreger på papir.
Da jeg gik på efterløn fik interessen liv og næring og er vel nærmest blevet til en passion. Inspirationen kommer mange steder fra – det kan være fra kunstudstillinger, fra bøger og magasiner, men også et særligt lys en eftermiddag ved havet kan give indtryk, som bliver udtrykt på lærredet. Jeg udforsker forskellige teknikker og materialer, og får undervisning af andre kunstnere på fx workshops og højskoleophold. Motiverne er meget varierede og jeg laver også gerne portrætter og andet bestillingsarbejde.

Jeg udstiller fast hos Gallery Arttour i Hillerød og er desuden medlem af  Ledøje Smørum Kunstforening og Stenløse Kunstforening/Kunstnergruppen M/K.

Send mig gerne en mail dime@os.dk , hvis der er interesse for en fremvisning eller udstilling.